Nyt
Kontingent 2012 Udskriv Email

 

Kontingentsatserne er:

Voksne: kr. 350,00

Pensionister: kr. 300,00

Ungdomsmedlemmer

til og med 16 år: kr. 300,00

Par: kr. 450,00

 

Husk at skrive tydeligt navn og adresse på girokortet –

Bankoverførsel på reg. nr. 9046, konto nr. 1410005677.

Her skal i også huske navn og adresse.

Du er også velkommen til at betale kontingentet til næste medlemsmøde, så sparer du portoen.

Sidste rettidige indbetaling er 1. februar.

I må gerne betale jeres annonce i Fugle - Nyt, sammen med kontingent.

For at have stemmeret på generalforsamlingen, og stadig have tilsendt Fugle – Nyt, skal du have betalt kontingent inden generalforsamlingen.

 

Senest opdateret: Søndag, 08. januar 2012 10:29
 
En vellykket udstilling 2011 Udskriv Email

Årets store begivenhed udstillingen er nu overstået.

Og som overskriften siger, har det været en positiv udstilling hele vejen igennem.

Allerede til vores udstillingsmøde var der mange fremmødte, og mange tilmeldinger til udstillingen.

Vi havde besøg af Emil Skytte fra Sæby, der fortalte om sit fuglehold, som har været meget alsidigt.

Da vi lørdag morgen 2 uger før udstillingen skulle lave katalog, var vi meget spændt på hvor mange tilmeldinger der var kommet. Der var 20 mere end sidste år, så det var nemt at fylde volierene op.

Skovturen gik også rigtig godt med mange hjælpere og trailere. Christian Gammelgaard viste vej til skoven, og der blev samlet mange grene og træer. Selv om der var mange med, er det synd at der ikke er flere der vil bruge et par timer på denne hyggelige tur i naturen.

Da vi nåede til fredag den 29. oktober kl. 13.00, hvor opstillingen i Badmintonhallen var der mange hjælpere, og det er aldrig gået så hurtigt med at få tæpper lagt på, volierer stillet op, pyntet hallen.

Allerede kl. 17.30 var der klar til at fuglene kunne sættes i volierene.

Lørdag morgen kom dommerne og bedømmelsen af fuglene kunne begynde. Det gik fint, og bedømmelsen var afsluttet inden middag. Efter spisningen kunne burkort og rosetter hænges op inden udstillingen åbnede for publikum.

Både lørdag og søndag var der mange besøgende. Der var lidt flere end i 2010.

Oprydningen gik også i rekord tempo, inden vi afsluttede med suppe i Kernehuset.

Det var dejligt at se der var så mange nye både til opstilling og nedtagning.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rette en stor tak til alle der har hjulpet med årets udstilling.

Det være sig både udstillingsudvalget, udstillere, sponsorer, hobbystande m.v. , men mest af alt en tak til de medlemmer der har ydet en kæmpe indsats i forbindelse med opstilling, afvikling af udstillingen.

 

Senest opdateret: Søndag, 18. december 2011 19:03